Jeg hedder Betiina Larsen, er uddannet fysioterapeut, akupunktør, Kranio-Sakral terapeut og yoga instruktør.
Gennem disse forskellige uddannelse både indenfor den etablerede medicinske verden og samtidig indenfor den alternative og spirituelle verden, gør mig meget holistisk både i min tankegang og i mine behandlinger.
Mit arbejde som fysioterapeut består altid først og fremmest af en grundig undersøgelse af patientens problem og ud fra dette tilrettelægge et behandlingsforslag, som patienten kan deltage aktivt i.
Behandlingen kan være en blanding af træning i form af forskellige øvelser både med henblik på styrke, bevægelighed og udspænding kombineret med massage, triggerpunkts behandling, passiv udspænding, Kranio-Sakral terapi og akupuntur. Akupunkturen og Kranio-Sakral terapien står meget ofte også alene som behandling.
Jeg gør meget ud af, at patienten altid er i centrum, vil skabe en dejlig atmosfære i klinikken, som giver tryghed og velvære og som gør, at du vil føle dig forstået og velkommen.
© 2024 | Klinik for fysioterapi, akupunktur og yoga ved Betiina Larsen