Øvelsesvideoer

Fys-Yo-Aku Haps

Disse små øvelsesvideoer du finder her på siden, kalder jeg for Fys-Yo-Aku haps, da det er små, nærende øvelsesvideoer. Det er korte sessioner, du kan tage, når som helst det passer dig. De er skabt til at give dig et øjebliks bevægelse, ro og fornyet energi i en måske travl hverdag eller kan også bruges som første hjælp, hvis noget larmer i kroppen, hvor det den ofte har brug for er bevægelse.

Selvom de er korte, rummer de meget: Hver video er et lækkert miks af min tilgang til krop, sind og sjæl. Du bevæger dig ind i din fysiske krop – muskler, sener, led, bindevæv og nervesystem – samtidig med, at du aktiverer din energiske krop gennem meridianer, chakraer og det kranio-sakrale energisystem. 

Tag´ det  kinesiske ordsprog; “where there is pain, there is no flow”. Where there is flow there is no pain” som en god reminder til at din krop har brug for at du lytter til den, når den begynder at larme.

Du kan lave en “haps”, når du har brug for en pauseknap, et lille boost af fornyet energi eller blot trænger til guidet bevægelse i løbet af dagen – eller du kan gøre det til en fast, nærende virkelig god vane at tage en hver dag. Små bevægelser med en stor virkning.